Den 2. august 1492 befalede Columbus sine folk at påmønstre, og den følgende dag, inden solopgang, forlod han havnen i Palos i río Tinto (Huelva).
Den første etape gik til Kanarieøerne, hvor man var nødt til at reparere roret på Pinta.
Den 6. september, hvor passatvinden var favorabel, satte Columbus kursen mod vest. Hans mål var Cipango (Japan). Han meddelte besætningen, at der ikke var grund til bekymring, før de havde tilbagelagt 700 leguas. Når man var nået så langt, ville man ikke sejle om natten.
For en sikkerheds skyld besluttede han imidlertid at føre to logbøger over den tilbagelagte distance, en hemmelig, eller sandfærdig (for ham alene), og en offentlig, falsk, i hvilken han indførte en mindre distance.
Columbus brugte kompas til navigering, selvom det ikke var en sikker metode.
Kaptajn og styrmænd navigerede efter øjemål, d.v.s. de fulgte den kurs, der efter deres erfaring var den rigtige.
Man udfærdigede søkort for at bestemme den tilbagelagte distance, ligeledes brugte man kvadrant, lineal, passer og matematiske beregninger.
Kaptajn og styrmænd navigerede efter øjemål, d.v.s. de fulgte den kurs, der efter deres erfaring var den rigtige.
Man udfærdigede søkort for at bestemme den tilbagelagte distance, ligeledes brugte man kvadrant, lineal, passer og matematiske beregninger.
Den 13. september opdagede han jordens magnetiske misvisning; den 16. nåede de frem til Zaragossa-havet. Kort efter den 1. oktober stod det klart, at der var noget galt. Den 6. overskred man 800 leguas, og der var ingen tegn på land. Om natten mellem den 6. og 7. oktober udbrød det første mytteri blandt besætningen på Santa María. Brødrene Pinzón hjalp Columbus med at kvæle det.
Brødrene Martín Alonso (t.v.) og Vicente Yañez Pinzón, som var Columbus' kaptajner på den store rejse.
Men natten mellem 9. og 10. oktober bredte mytteriet sig til alle, også til brødrene Pinzón. Man aftalte at sejle tre dage til, og hvis man ikke stødte på land inden, ville man vende om.
Det blev ikke nødvendigt. Om natten mellem den 11. og 12. oktober udstødte sømanden Rodrigo de Triana det længe ventede råb: ”Land!”
Den følgende dag gik man i land på øen Guanahaní (som man døbte San Salvador), i dag Watling Ø, i Bahamas-øgruppen, og tog den i besiddelse i Det Katolske Kongepars navn.
Den 28 oktober anløb man Cuba. Den 21. november forlod Martín Alonso og Pinta flåden. Den 6. december ankom man til øen La Española. Den 24. grundstødte Santa María. Med tømmeret fra skibet og med hjælp af høvdingen Guacanagarí byggede man fortet La Navidad. Man efterlod 39 spaniere her og fortsatte langs kysten, hvor man forenedes med Martín Pinzón (6. januar).
Man fortsatte til kysten af Samaná. Herfra gav admiralen den 16. januar ordre om at vende tilbage til Spanien.
Rejsen var rolig, indtil man nåede Azorerne, hvor man måtte gennem stærk storm (12. - 15. februar). Stormen tvang Pinta væk fra admiralen. Den måtte søge nødhavn i Bayona (Pontevedra).
En ny storm tæt ved Lissabon (4. marts) bevirkede, at Columbus måtte anløbe Portugal med Niña.
Den 15. mart anløb don Christoffer og Niña i triumf havnen i Palos. Martín Alonso Pinzón ankom nogle timer senere med karavellen Pinta.
Martín Alonso var meget syg ved ankomsten, han døde et par dage efter.
_______________________________________________________________
