Emiratet

Emiratet i Córdoba:

Al Andalus blev en provins under Omeya-kalifatet i Damascus. I 755 ankom omeya-prinsen, Abderrahmán, som flygtning til Al Andalus fra Damascus. Omeya-dynastiet, som hidtil havde haft magten i Damascus, var detroniseret og massakreret af et rivaliserende dynasti. Abderrahmán blev efter nogle indledende besværligheder i 756 udråbt til den første emir af Córdoba i et selvstændigt emirat, Al Andalus. Abderrahmán I skabte orden i riget. Han døde i 788 og efterfulgtes på tronen af sine efterkommere i mere end 100 år.

Inden sin død nåede Abderrahmán I blandt meget andet at opføre moskeen i Córdoba. Selvom moskeen er tydeligt orientalsk inspireret er den også et bevis på den arkitektoniske nytænkning, der fandt sted i den vestlige ende af Dar-al-Islam. Bygningen er næsten kvadratisk med 76 m. på hver led. Bøn-salen fylder ca. halvdelen. Det virkeligt revolutionerende ved Córdoba-moskeen er måden, man har anvendt for at øge lofthøjden i bøn-salen. Man har anvendt to bueniveauer i loftet, hvilket dels giver mere højde, og dels får en til at tro, at man befinder sig i en skov af høje, slanke træer. Man mener, at denne buekonstruktion kan være inspireret af de romerske akvadukter. Alle Abderrahmán Is efterfølgere byggede til og ud på moskeen. Sønnen Hisham I byggede minarettårne, Abderrahmán II udvidede bøn-salen fra 12 "rum" til 20 og Abderrahmán III udvidede haveanlægget, konstruerede en ny minaret og forstærkede søjlerne på facaden mod haveanlægget. Hakkam II isatte porten San Esteban, og endelig i 987 udvidede Al Manzor bøn-salen og tilføjede mange pragtfulde dekorationer. Således stod moskeen som et symbol på Córdoba-dynastiets magt og områdets kulturelle udvikling. 

Under emiratet i Córdoba blev Al Andalus islamiseret. Men man tillod andre religioner. Det kristne ærkebispesæde i Toledo fungerede under hele perioden. Jøderne kunne dyrke deres religion. Men langt de fleste lod sig efterhånden omvende til islam og blev muladíes (kristne konverterede til islam), idet det medførte en række sociale og økonomiske fordele. Al Andalus forvandledes til et moderne, effektivt og økonomisk frugtbart samfund. Der blev bygget moskeer, paladser og andre bygninger i byerne. De mest moderne, tekniske hjælpemidler blev taget i brug i landbruget. Araberne var dygtige til vandingsanlæg og overrisling.

Omkring 880 befandt emiratet sig i en tilstand af opløsning p.g.a. svage emirer og utallige indre stridigheder. Dette skabte oprør i Al Andalus og problemer med nordgrænsen mod det kristne Asturien. Det var især blandt ”los mozárabes” (kristne), men også blandt ”los muladíes” og berberne, at oprøret ulmede. Det alvorligste anslag mod emiratet kom fra muladíen Omar ben Hafsun. Han er en af de bedst kendte og mest farverige skikkelser i Spaniens historie. Han fødtes i Perauta i Málaga provins.

næste>>
___________________________________________________________________

Startside | Præhistorien | Fønikerne | Grækerne | Karthagenserne | II Puniske krig | Romerne | Vestgoterne | Al Andalus | Emiratet | Kalifatet | Taifas | Los Almorávides | Los Almohades | Reino de Granada | Generobringen | Efterskrift |